Etiske regler - coaching

Personlig udvikling på arbejdspladsen kan kun ske på frivillig basis - hvor det er i både virksomhedens og personens egen interesse at skabe øgede ressourcer, specifikke mål og opnå optimale resultater - eftersom motivation og evne til at tage ansvar for egen proces er en afgørende forudsætning. Det foregår under hensyntagen til en række etiske regler, herunder tavshedspligt:

§ 1. En coach skal støtte en klients mål og eget ønske om udvikling og psykisk sundhed, og respekten for klienten går forud for egne interesser.

§ 2. En coach har tavshedspligt om alle forhold vedrørende klienten, herunder, om der foreligger et klientforhold. Arbejder en coach for en virksomhed, skal evt. undtagelser for reglen godkendes af klienten.

§ 3. En coach kan ikke indhente eller udlevere oplysninger om en klient uden dennes samtykke. Arbejder en coach for en virksomhed, skal evt. undtagelser for reglen godkendes af klienten.

§ 4. Al journalføring, bånd-, videooptagelse m.v. må kun ske med klientens samtykke og fulde aktindsigt, og skal opbevares så tavshedspligten sikres.
Arbejder en coach for en virksomhed, skal evt. undtagelser for reglen godkendes af klienten.

§ 5. En coach skal ligeledes sikre tavshedspligt om klienten, i grupper som under supervision.

§ 6. En coach er ikke undergivet tavshedspligt, hvis det kan være til skade eller til fare for en af parterne eller andre.

§ 7. En coach må ikke udnytte sin funktion, hverken til fordel for sig selv, eller, på måder der kan være til skade for klienten.

§ 8. En coach må ikke have en intim privat relation til en klient. Ligeledes bør større forretningsmæssig omgang undgås, så et neutralt professionelt udviklings arbejde kan bevares intakt.
Det gælder tillige hvis coach og klient er ansat i samme virksomhed, og der skal foreligge skriftlige retningslinier for hvilket feed back en coach evt. må give virksomheden, som klienten skal kende og acceptere før en proces startes.

§ 9. En coach har ansvar for, at en igangværende proces altid afsluttes på en faglig forsvarlig måde. Evt. ved henvisning til anden relevant form for proces eller en anden coach.

§ 10. En coach skal henvise klienten til anden side, hvis en relevant professionel kontaktform ophører, eller en coach ikke længere er kompetent til at arbejde med de mål, problemer, udviklingsområder eller opgaver klienten har som sit ønske.

§ 11. En coach arbejder alene med psykisk sundhed på områder indenfor personlig udvikling, der giver raske mennesker en øget livskvalitet. Der må ikke under nogen forhold rådgives om medicin, ej heller anbefales eller sælges naturmedicin. Metoder som astrologi, håndlæsning m.v. anses for ikke videnskabelige og uanvendelige. En coach arbejder heller ikke med eller tager stilling til religion og andre holdninger, der er baseret på tro. Udførsel af sådanne opgaver vil være at betragte som uetiske, og Coach & Psykoterapeut Skolen kan offentligt tage afstand fra den pågældende coach, såfremt tilfælde måtte finde sted.

§ 12. En coach har et ansvar for at vedligeholde og udvikle sit eget faglige niveau ved at tage supervision, efteruddannelse og fortsætte med en relevant personlig udvikling. 

§ 13. Får en coach personlige problemer, skal denne i samråd med en supervisor vurdere egen faglig habilitet. En coach med former for misbrug, herunder rygning, er etisk set ikke kvalificeret til at udføre praksis arbejde, da sundhedsskadelig adfærd står i skarp modsætning til psykisk sundhed.

§ 14. En coach, der bliver opmærksom på forhold der er fagligt uforsvarlige, skal tilkendegive sin mening herom til de/n involverede. Dette kan også medføre deltagelse i den offentlige debat.

§ 15. En coach skal have et regelret forhold til såvel myndigheder som kolleger, og har ansvar for at informere klienten om disse etiske regler, der enten skal udleveres eller være ophængt i praksis lokalet.